Tøj & Accessories – populær varekategori
Alt kan stort set sælges på internettet, men én af de varekategorier, der for alvor har draget fordel af det stigende internetsalg er tøj og accessories. Går du derfor med en drøm om at etablere en webshop inden for netop denne genre, kan det være en rigtig god idé at finde et særligt nicheprodukt, som du kan satse på. Ellers drukner du i mængden.
Kan du spotte trends?
Du har tidligere her på siden fået tips til, hvordan du skal opbygge din hjemmeside, og hvilke menuer du bør implementere. I dag ser vi lidt nærmere på selve indholdet, nemlig de varer, du skal sælge. Du kan bl.a. gå efter at sælge tøj og accessories, som er en virkelig eftertragtet handelsvare hos forbrugerne. Du kan naturligvis vælge at gå benhårdt efter at forhandle de mest populære brands, og her er det en særlig gave, hvis du formår at spotte de nyeste trends, så du laver de helt rigtige indkøb. At være en trendspotter er en essentiel del af det at være webshopejer.
Accessories – altid et pletskud
Du kan dog også gå i en lidt anden retning og vælge de eviggyldige varer – accessories. Her kan du med fordel lave din egen niche-webshop med alt fra smykker og tørklæder til manchetter, slips og butterflys. Denne type varer kan anvendes til både hverdagsbrug og festlige anledninger, og samtidig passer de altid, hvilket er en klar fordel for forbrugeren, der gerne vil undgå fejlkøb. Accessories er tilmed en ideel gaveartikel, hvilket kan virke fordrende for dit salg.Satser du på den ovennævnte varekategori, bør du i søgningen efter dine nicheprodukter overveje, om du vil satse på én bestemt stil, såsom preppymoden, den klassiske stil, bohemelooket eller måske noget helt fjerde. Måske ønsker du i stedet at satse på et mere varieret udvalg. Det er dog vigtigt, at du overvejer din stil, inden du går i gang med dit webshopeventyr. Har du f.eks. valgt at kalde din webshop for klassiskesmykker.dk, kan det virke underligt, hvis du begynder at forhandle alt andet end de klassiske smykker. Det er misvisende for forbrugerne, og du risikerer, at du ikke når ud til det ønskede kundesegment. Det er naturligvis altid legalt at ændre strategi undervejs, men du bør som minimum først undersøge, om du reelt har en salgsbar vare, og om markedet er rentabelt.Overvej disse 25 punkter, inden du lancerer webshoppen.